For nogle uger siden skrev min kollega Lasse Vrist en artikel til avisen om gymnasiernes udfordringer med elevernes omfattende brug af kunstig intelligens til snyd. Artiklen indeholdt en henkastet bemærkning, som jeg ikke har kunnet få ud af hovedet, siden jeg læste den: De 40.000 studenter, der snart dimitterer, bliver »den første årgang, der har haft adgang til kunstig intelligens gennem hele gymnasiet«.

Hvordan er det dog muligt for politikerne og uddannelsessystemet bare at lade stå til under udviklingen af en teknologi, der fuldkommen underminerer læringen i gymnasiet? Hvordan har vi nået et punkt, hvor en hel årgang har haft adgang til teknologien, uden at der undervejs er blevet igangsat en omkalfatring af undervisningen fra centralt hold?