Sagen kort: Danske svin er blevet et af valgets dominerende temaer. Mens forargelsen får næring af artikler og dokumentarfilm, som beskriver et industrilandbrug, der ikke vægter dyrenes behov ret højt, disker partierne op med forslag, der skal gøre livet mere tåleligt for vore lyserøde medskabninger. Er det mon grisens MeToo-øjeblik? Lektor og bioetiker Mickey Gjerris – forfatter til Dyrenes bog (2025) om de dyreetiske problemer i dansk landbrug – er skeptisk. Måske er små forbedringer for dyrene værre end ingenting.

– Grisen er blevet valgkampsemne i år, og du har længe talt dens sag. Er det som juleaften for bioetikeren bare uden flæskesteg?