Nelio Biedermann var kun 22, da hans slægtsroman Lázár for et halvt år siden udkom i de tysksprogede lande. Jeg er betydeligt ældre, nu hvor jeg læser den i en fin og livfuld oversættelse til dansk. Og jeg er faktisk forbløffet. Ikke så meget over den unge schweizers litterære talent, som jeg sagtens kan se. Men over al den hype, som jeg også kan se, at der er om romanen, der allerede inden udgivelsen var solgt til udgivelse i 20 lande, og som straks er blevet en bestseller. Et utal af tysksprogede læsere taler lige nu om den på nettet, lytter til podcasts om den eller mødes i læsekredse med den som midtpunkt.

I sin 350 sider lange, letlæste roman fortæller Biedermann – der selv stammer fra den stolte ungarske adelsslægt Biedermann von Turony – den ungarske adelsslægt Lázárs historie hen over tre generationer fra året 1900 over Første og Anden Verdenskrig og frem til den sovjetiske besættelse af Ungarn i 1956 og familiens yngste medlemmers flugt til Schweiz det år. Mens familien for det meste opholder sig på sit afsidesliggende slot, suser den centraleuropæiske historie forbi som en serie af storme.