Anmeldelse: The Testament of Ann Lee. Med sang, knyttede næver og vild ekstase skildrer norske Mona Fastvold en religiøs sekt og dens kvindelige leder. Det er, som hvis en Disney-film var en ud af kroppen-oplevelse.
En sexforskrækket musicaljesus
Der er få filmskabere, man i højere grad har lyst til at heppe på end amerikanske Brady Corbet og norske Mona Fastvold. De to er gift og indgår i et fascinerende arbejdsfællesskab. Sammen skriver de manuskripter til film, som de skiftes til at instruere, og deres ambitioner er grænseløse.
Det fik vi for alvor syn for sidste år, hvor Corbets The Brutalist gav parret et kommercielt og kritisk gennembrud. Få andre ville turde binde an med et tre en halv time langt epos om en ungarsk arkitekt, der efter at have overlevet Holocaust kommer til USA og udlever alle efterkrigstidens drømme og mareridt.
Del:



