Filmmediet befinder sig i en billedkrise, der kun vil blive værre. Fotografiet og filmen har altid rummet en indbygget risiko for at løbe løbsk – hvor ethvert maleri er et unikum, kan fotografisk materiale kopieres og manipuleres i det uendelige. Måske vil billederne en dag formere sig så hastigt, at vi ikke er i stand til at følge med, og vi ikke længere kan stole på det, de viser os.

Det er præcis det, der nu er ved at ske med den kunstige intelligens. Hidtil har det trods den moderne verdens hastighed været relativt let at trække en linje fra et billede til dets ophav. Vi har for det meste vidst, hvem der har taget et billede eller optaget en film; vi har vidst, hvor billedmaterialet stammer fra, og hvilken del af den fysiske virkelighed det afbilder.