I sci-fi-serien Pluribus bliver Jordens befolkning inficeret med en mystisk virus fra det ydre rum. Virussen gør ikke menneskene til ondsindede robotter eller glubske zombier, men føjer dem sammen i én stor kollektiv bevidsthed, hvor alle individuelle behov, ambitioner og præferencer er erstattet af lyksaligt arbejde i fællesskabets tjeneste. I serien følger vi en af de få immune jordboere – den nedtrykte forfatter Carol – som stædigt kæmper for ikke at blive opslugt af det nye, store vi, The Joined.

Seriens hive mind er blevet tolket som en metafor for alt fra kunstig intelligens og coronapandemien til kommunisme og wokeness, men for mig var det en anden streng, der blev slået an. Pluribus’ fortælling om de immune og de indlemmede hjalp mig med at forstå, hvor underlig en oplevelse det er at få børn. Det ændrer ikke bare rammerne for ens liv, det skubber én over i en anden evolutionær bane og forvandler én til et grundlæggende anderledes væsen.