Tredje generation. Bedsteforældrene i børnelitteraturen er enten energiske, demente eller afgået ved døden. Men de er også lidt for gamle.

De nye gamle

For tre år siden fik jeg mit første barnebarn, siden er endnu et kommet til, og jeg er derfor begyndt at interessere mig for, hvordan bedsteforældrene ser ud i børnelitteraturen. Ofte er de fulde af livsvisdom, fantasi og overskud. Men de – eller: vi – er også gamle, og pludselig viser vi tydelige tegn på det uafvendelige. 

Så meget groft sagt kan man inddele småbørnslitteraturen med bedsteforældremotiv i tre hovedkategorier:

krot
(f. 1964) skriver litteraturkritik, kommentarer og journalistik. Han har skrevet en række essaysamlinger om litteratur, kultur, politik, rejser m.m., blandt andet 'Kvinde på Dronning Louises Bro', 'Frisk fisk til inkaen', 'Den nøgne maskine', 'Soldatens år', 'Ord og handling', 'Det der var' og 'Flugten til Europa', 'Den druknede dreng' om flygtningekrisen som motiv i samtidslitteratur og kunst og senest 'Den sorte mand. Racisme, woke og hvidhed i dansk litteratur'. Desuden tilrettelægger og programvært på radioprogrammer og podcasts til DR P1 og P2.

Andre læser også