Niels Franks nye, nådesløst gribende bog, Fanden tage dig, undertitel og genrebetegnelse: Beretning om et kvindemord, om drabet på hans søster, er verdens mest ufrivillige sequel – til nemlig Franks forrige, håbløst splittede bog, romanen Sidste vers, 2019, hvis ene halvdel med et eget bittert overskud katalogiserer ophobningen af dødelige tragedier i jegfortællerens fjerne og nære slægt, misbrug, alvorlig sygdom, trafikuheld, selvmord. Jegfortælleren er i den halvdel klart nok 1:1 forfatteren, selvom familiemedlemmerne lige præcis har fået andre navne (og ægtemanden et andet køn); søsteren, som Niels-fortælleren foretager flere usentimentale rejser sammen med, hedder Else, mens bogen er tilegnet forfatterens virkelige søster under hendes virkelige navn, Elin.

Den eneste dødsårsag, der ikke er inkluderet i romanens dødskatalog, er næsten drab, og det eneste nære familiemedlem, der ikke dør tragisk, er Elin, hvis livsløb eller skæbne heller ikke ulykkeliggøres eksplicit, hun får respektfuldt lov til at være i fred. Det fik hun ikke uden for bogen; i marts 2021 skyder hendes eksmand, Peter, hende i ryggen på klos hold med et oversavet jagtgevær, da hun er mødt op ved sit gamle hjem uden for Horsens sammen med sine nærmeste, heriblandt de to voksne sønner Søren og Christian, som den nye bog er tilegnet, for at foretage en bodeling. Gennem de næsten tre måneder, der er gået, siden Elin flygtede snarere end flyttede, har Niels Frank gjort alt for at hjælpe hende og stå hende bi, men denne onde vintermorgen befinder han sig hjemme på Østerbro og modtager nyheden om den seneste død i kataloget pr. telefon og begynder straks og helt ukontrolleret at »skrige i vilden sky«.