Nul komma tre fire dansk roman. Så kraftigt et destillat er der tale om, når shortlisten til den årlige Deutscher Buchpreis opstilles med seks romaner fra hele den tysksprogede del af Europa med tilsammen 102 millioner indbyggere. Ja, 0,34 – så lidt roman ville ligge tilbage i Danmark med 5,93 millioner indbyggere ved samme selektion.

Vi skummer altså die Sahne, når vi giver os i kast med årets tysksprogede prisfelt. Fire kvinder og to mænd, den ældste født i 1965, den yngste i 1992. Den korteste roman er på 182 sider, den længste på over 1.000 sider. I tre af dem udspringer fortællingen i Leipzig, men ellers er det godt nok vanskeligt at få øje på fællestræk – ud over, naturligvis, temmelig suverænt forfatteri. Jo, de graver alle seks. De graver og borer og space miner. De graver i tysk og europæisk historie, i galakserne, i geologien, i barndommen, i familiehistorien, i nettets skyggefulde hjørner, i yazidiernes uophørlige lidelseshistorie, i sindets dyb, i hjemstavnsgru, i DDR-tidens store indianerfilm.