Jeg siger kun Twin Peaks, fordi mesteren David Lynchs død farver alt, hvad jeg ser og læser i denne tid, det er ikke i nogen egentlig og præcis forstand dér, Dorthe Nors’ tæt og uroligt snigende, nye roman Spænd befinder sig. Men alligevel!

Der er et klart slægtskab i de for mig vægtigste dele af romanen, som dels bare stemningsfuldt fremmaner et stykke dansk provins med detaljeret, labyrintisk natur og (med vildtkameraer!) videoovervågede, forladte ejendomme og tårnende, truende skydetårne og dels zoomer ind på et par semidæmoniske, semiexcentriske beboere i provinsstykket, en ældre kvinde og hendes datter, der enten hver for sig eller i fællig vistnok småterroriserer romanens hovedperson, professor i alt muligt kosmisk Gunn Haven, efter at hun tidligt i romanen har sneget/forvildet sig ind på deres enemærker.