Svæsk. Hans Otto Jørgensen er efter kort moden romanpause tilbage i at gå frydefuldt flimrende og flintrende hybridamok i på lykke og fromme samlet seksbindsværk.
Vild i hjertet
Hans Otto Jørgensens nye, viltert humørsyge »bog« scan ENHEDER tilhører den særlige værkart »flerbindsværk i tilfældig rækkefølge eller efter eget valg«, som jeg skævende til mit kaotiske bibliotek umiddelbart kun kom i tanke om to andre eksempler på: Svend Åge Madsens roman Tilføjelser, 1967, bestående af fem smalle bind i en kassette med de underfundige deltitler »Om tale«, »Om ikke«, »Om sorg«, »Om sig« og »Om lidt«. Og Anne Carsons tekstsamling Over vande, 2018, med undertitlen/varedeklarationen »Togtyve små hæfter i vilkårlig rækkefølge om en række forskellige emner/ At læse kan være som et frit fald«. Nogle af hæfterne er helt bittesmå og hele herligheden samlet i en fikst oplukkelig æske. Begge skønneste værker, ikke mindst i kraft af vilkårlighedens legesyge udfordring og håndgribelighed.
Jørgensens flerbindsværk i u-rækkefølge er summarisk og unysseligt pakket ind i plastic og består af seks upaginerede, ens designede, bruntonede bind med titlerne og antititlerne: »dine øjne, sveske, en kusine, linea«, »svæsk PTSD et stumpt instrument«, »In memory of my father, almindelig samling«, »jeg er gul«, »Angst borgruin«, »IAN THE MIDGET«.
Del: