Kærlig slentren. Aske Munck sværmer unødigt for naturvin, men har et godt blik for middagsselskaber og andre vigtige institutioner i den franske kultur. Hans nye pariserbog er en let og velskreven rejsefører.
Veritabel pariser
Aske Munck deler sin tilværelse mellem København og Paris, og denne bog handler om Paris og dens indvånere, dens vaner. Om Paris, ikke om Frankrig, og der er forskel, også stor forskel, men det er også rigtigt, at Paris er Frankrig, punktum, indtil De Gule Veste kommer og minder os om noget andet.
Paris er scenen, som altid fascinerer og dog kan ende med at føles hjemlig. Gennem 21 slentrende kapitler kredser Munck om franske særheder, lyder og dyder, og han gør det med stor kærlighed, stedvis også blind kærlighed. Man forelsker sig i Frankrig, det er en skæbne, og derfor er Aske Munck mildt sagt ikke den første, der har skrevet en bog som denne, anekdotisk, undrende og draget – og trods talrige (fine) referencer også med en undertone af, at han så hende først.
Del:
