Finland. Debutanten Petra Rautiainen beretter stilsikkert og intenst tørt om det nordlige sameland og de kaotiske forhold under Anden Verdenskrig.
Under asken
Til det nordligste Finland ankommer en midaldrende kvinde sydfra, hun leder efter sin mand, som forsvandt under krigen. Året er 1947, kvinden hedder Inkeri Lindqvist, hun skal også fotodokumentere det lokale sameliv. Omkring Inkeri udfoldes det ene fortællespor i den finske debutant Petra Rautiainens stilsikre og intenst tørt fortalte debutroman, Land af sne og aske.
Det andet spor er holdt i jeg-form, og fortælleren er den unge soldat Väinö Remes, som vi møder i februar 1944. Han løser vagtopgaver i lejre oprettet af tyskerne, som Finland på det tidspunkt stadig er allieret med i verdensopgøret mellem Nazityskland og Sovjetunionen.
Del: