Udgivelser fra fortiden stirrer på os i håb om et gengældt blik. Iris Origos italienske dagbog fra Anden Verdenskrig og Charlotte Beradts bog om drømme i Det Tredje Rige tager os med tilbage til krigens år, som de blev oplevet af almindelige mennesker, længe før historieskrivningen forseglede fortællingen. Bøgerne stiller eksistentielle spørgsmål, som i dag føles sært velkendte.

Iris Origo (1902-88) var datter af en irsk-engelsk mor og en amerikansk far, der var både diplomat og idealist. På sit dødsleje, da Iris var syv år, skrev han et brev til sin hustru med opfordringen om at bosætte sig i Frankrig eller Italien frem for England i håb om at opfostre en sand kosmopolit. »Alt sådan noget nationalfølelse bliver man så ulykkelig af,« skrev han. Det er denne forhistorie, der forklarer, hvorfor en kvindelig engelsk dagbogsskribent endte med at dokumentere Anden Verdenskrig fra et gods i det centrale Italien.