Stephen King (f. 1947) er en af de mest solgte forfattere ude i verden, men danskerne har aldrig for alvor taget ham til sig. Han udkom længe på mindre forlag, og mens hver bog bare i Sverige blev solgt i over 100.000 eksemplarer, rundede han her i landet kun nogle få tusinde.

De mange filmatiseringer af bøgerne, hvoraf Carrie og Ondskabens hotel nok er de kendteste, samt tv-serier som The Outsider og The Stand, har hjulpet, men ikke rigtig.