Anmeldelse. Cyklistforbundet bør bestille samtlige eksemplarer af Lemire og Koudahls nye billedbog, der underholder og opdrager de yngste læsere til høvisk adfærd på cykelstien.
Stramme kæder og blanke eger
Børnekulturen er fyldt med motoriserede transportmidler. Utrolig mange populære billedbøger og tegnefilm viser tog, fly og biler, der erobrer verden med fart og charme. Ofte optræder de antropomorfe karakterer som rollemodeller for de yngste læsere; og karaktererne viser egenskaber og følelser, som ansporer til leg og beundring: Hvem der bare var et lille tog med gåpåmod. Eksemplerne er mange, fra Wilbert Awdrys Thomas the Tank Engine (1945) til Disneys Cars (2006). I den danskproducerede afdeling finder man en klassiker som Ib Spang Olsens Det lille lokomotiv (1954) og aktuelt Jakob Martin Strids Den fantastiske bus (2023).
Men hvor er cyklerne henne i den tradition? En del af børnelitteraturens børn sidder bag på mor og far, lærer at cykle selv og transporterer sig flittigt. Cyklisterne findes, men cyklen er sjældent en beundringsværdig genstand eller en karakter i egen ret. I Flemming Quist Møllers Cykelmyggen Egon (1967) er cyklen er en uadskillelig del af myggens identitet, og cykling er en kunstart; men det er stadig Egon, der løber med opmærksomheden.
Del:
