Pornofoni. Sikke svingdøre af indsigt! Musikanalyse og historieskrivning danser hånd i hånd, når Mikkel Thrane Lassen udlægger den gådefulde Sjostakovitjs liv og værk.
Stalin kan ikke sove
Selv den mest forslugne læser vil føle sig forkælet af denne bog. Så medrivende et sprog er ikke hverdagskost, og her bliver et helt kunstnerliv i diktaturets skygge illumineret ganske overdådigt. Lige meget hvor en Sjostakovitj-dyrker leder efter sandhedens øjeblik, rykker Mikkel Thrane Lassen både den beundrende fan og den undrende tvivler dybt ind i de absolutte brændpunkter, hvor det gælder liv og død – og så måske alligevel ikke for alvor, for Sjostakovitj er både himmelråbende overvåget og himmelråbende uundværlig. Fastlåste myter og endevendte sandheder drejes nok en gang i denne formidable gransker-roulette.
Grib nu skæbnestund nr. 1, den aften, hvor Stalin og hans stab går i teatret 26. januar 1936 for lige at opleve operaen Lady Macbeth fra Mtsensk, der har gået 83 gange i Leningrad og nu 94 gange i Moskva. Et tilløbsstykke. Det sættes der en stopper for. Efter andenaktens pornofoni, hvor Sjostakovitj lader orkestret akkompagnere et samleje på scenen, forlader Stalin med sit følge logen. En artikel i Pravda, »Kaos i stedet for musik« sætter kort efter en effektiv stopper for alle videre opførelser af operaen, og for den usalige komponists al videre syslen med musikteater.
Del:
