Vestkyst. Henrik Saxgren står for konstant udvikling med fotografiet som medium. På Heart vises hans sjælsvederkvægende og næsten religiøse landskaber, som han vil have beskueren til at lovprise. Det lykkes, om end udstillingen er lige lovlig pædagogiserende.
En linje i verden
I de første mange tiår af sin karriere var Henrik Saxgren (f. 1953) kendt og berømmet som dokumentarfotograf. Fra de politisk engagerede reportager, han lavede med afsæt i fotogruppen 2. maj, til selvstændige dokumentarprojekter udført over mange år som bogen om de nicaraguanske teenageprostituerede, Solomon’s House, der udkom på det amerikanske forlag Aperture i 2000, til bogen Krig og kærlighed fra 2006 med fotografier af indvandrere i Norden, som poserede opstillet i deres egne, nye hverdagsomgivelser. For bare at nævne nogle af de vigtigste eksempler.
Han er en fotograf, der udvikler sig hele tiden og søger nye udfordringer for sit fotografi. Han har også haft tid til at udgive bogen Tid med sine refleksioner over, hvad fotografi er og kan som journalistisk sprog. Den udkom helt tilbage i 1990, og jeg husker, hvordan jeg selv slugte den med fornøjelse, fordi der dengang næsten ingen litteratur om fotografi fandtes på dansk, og slet ikke bøger, hvor en dansk fotograf reflekterede vidende over sin egen praksis og mediet fotografi.
Del:
