Jeg var for nylig inde i den historiske boghandel i Den Gamle By i Aarhus og fik øje på Lille sorte Sambo. Da jeg havde hørt rygter om, at den ikke ville blive genoptrykt, købte jeg et eksemplar. For slår man op på Gyldendals hjemmeside, står der: »Lille sorte Sambo er så indtagende, at småbørn øjeblikkelig falder for dens charme.«

Men der står også, at bogen er udsolgt. Lidt mærkeligt. Så måske var der hold i rygterne? 

Adspurgt svarede Gyldendal efter lidt betænkningstid, at bogen ville blive genoptrykt.

Bogligt begavet

Få Weekendavisens litterære nyhedsbrev med boganbefalinger direkte i indbakken.

Jeg giver hermed tilladelse til, at Weekendavisen sender mig nyhedsbreve og bekræfter, at jeg er over 15 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til formålet. Oplysningerne kan blive delt med tredjepart, og nyhedsbrevene kan indeholde invitationer til arrangementer, tilbud på abonnementer og annoncer fra tredjeparter. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.

Det lettede og gav måske også et vink om, at udrensningen af fortidens synder har mistet noget af pusten.

For inden Gyldendal gendrev rygtet, tænkte jeg på, om det ikke er muligt at forsvare de gamle klassikere, som nu ikke mere er stuerene. Det er vel næppe helt tilfældigt, at de blev klassikere og har modstået tidens modeluner.

Men kan Helen Bannermans klassiker fra 1899 om Sambo forsvares?

Illustration fra den engelskprogede 1925-udgave af Helen Bannermans bog om Lille Sorte Sambo. Foto: The Granger Collection/Scanpix. 
Illustration fra den engelskprogede 1925-udgave af Helen Bannermans bog om Lille Sorte Sambo. Foto: The Granger Collection/Scanpix. 

Ja. Jeg faldt over en ti år gammel kronik i Kristeligt Dagblad, hvor forhenværende kirkeminister og lektor Johannes Lebech leverer et forbilledligt forsvar:

Han var på kursus i børnelitteratur på Aarhus Universitet i 1970erne, hvor alt blev fortolket marxistisk: »Jeg fik så idéen til en polemisk alternativ tolkning af Lille sorte Sambo. Jeg valgte at læse hele historien som en symbolsk myte om imperialismens overgreb over for Den Tredje Verden. Men også som en myte om Den Tredje Verdens vellykkede emancipation.«

Den lyder: »Lille Sorte Sambo skal således forstås som repræsentant for Den Tredje Verden. Han tilpasser sig i et vist omfang koloniherrernes kultur i form af tøj, sko og paraply. Men de imperialistiske magter, symboliseret ved tigrene, frarøver ham alt. De kan imidlertid ikke enes om, hvem der skal dominere Den Tredje Verden, kommer i kamp og ødelægger hinanden. Her med en reference til Lenins forudsigelse om den store imperialistiske krig. Lille sorte Sambo udnytter den kamp til sin emancipation og kan sammen med sin familie nyde friheden og overskuddet i form af de 169 pandekager.«

Fortolkningen var ment humoristisk, forklarer kronikøren, men det er altid lige, hvad tiden trænger til, både for 50 år siden og nu: sund fornuft forklædt som humor.