Kommentar. Engang var anonymitet forståelig, endda heroisk. I angrebet på Thomas Hoffmann er den bare lumpen.
Smædeskrift uden afsender
Min kollega på Københavns Universitet, professor Thomas Hoffmann, er i et såkaldt factsheet blevet angrebet i et uhæderligt forsøg på at undergrave hans integritet som forsker. Bag teksten om Hoffmann står The Bridge Initiative ved Georgetown University, Washington, D.C. Teksten er også gjort tilgængelig i en dansk udgave på en dansk hjemmeside.
Særligt lumpent er det, at angrebet er udfærdiget under anonymitetens dække. Forfatterne – og deres informanter – skjuler sig bag The Bridge Initiative, der står som afsender. De fleste vil nok mene, at det i et åbent samfund er et ideal at have sine meningers mod, at fægte med åben pande og stå ved sine synspunkter, så andre har mulighed for at modgå dem. Lovfæstet ytringsfrihed sikrer, at man ikke bliver forfulgt, når man giver sig til kende.
Del: