Hvis jeg var en ung litteraturstuderende, der drømte om at gøre det nemt for mig selv til min næste skriftlige opgave (og det drømte jeg altid om, da jeg studerede), så ville jeg skynde mig ud og investere i romanen Simpel lidenskab, dagbogen At fortabe sig og interviewbogen Skriften som kniv og lave en komparativ analyse af Annie Ernaux' tanker om egen skriveproces på tværs af de tre værker.

Når jeg nævner de højere læreanstalter, er det ikke kun et forsøg på at hjælpe ungdommen, men også, fordi Skriften som kniv først og fremmest har en litteraturvidenskabelig berettigelse: Samtalen mellem Annie Ernaux og litteraten Frédéric-Yves Jeannet – der foregik på e-mail i perioden 2001-02 – er akademisk og ville have været decideret upersonlig, hvis ikke Annie Ernaux altså var Annie Ernaux.