Skumfiduser til morgenmad

Da jeg var dreng, kastede jeg lange blikke efter Brugsens hylder med farverigt emballeret morgenmad. En munter abedreng smilede tilbage fra Coco Pops-pakkerne, tigeren Tony ville vække en tiger i mig, og Rice Crispies sagde »Snap, crackle, pop!« på tungen. Men min mor sagde nej: Kellogg's-morgenmadsprodukter var for dyre og fordærvende for barnekrop og -sjæl. Med deres forlokkende markedsføring og tvivlsomme ernæringsværdi repræsenterede de alt, hvad hun fandt suspekt ved det kapitalistiske USA.

Men på den anden side af Atlanten var Kellogg’s den pæne dreng i klassen. Konkurrenterne gik længere, for eksempel lancerede General Mills i 1970erne en serie »monster cereals«, hvor børnevenlige varianter af figurer som Dracula og Frankensteins monster lokkede ubestemmeligt sukkerknas med skumfiduser (!) i landets letpåvirkelige poder.