En af dansk konservatismes mest profilerede tænkere er Per Stig Møller. Han har skrevet talrige idepolitiske bøger, og blandt andet anses På sporet af det forsvundne menneske (1976), Den naturlige orden (1996) og Kaj Munk-biografien (2001) for vægtige borgerlige værker.

Han har været udenrigsminister, miljøminister, kultur- og kirkeminister, og i et par år formand for Det Konservative Folkeparti, hvor hans mor, far og onkel – Lis, Poul og Aksel Møller – var velkendte skikkelser. Hvis der er et konservativt dna i Danmark, må det befinde sig i Per Stig Møllers blodårer. Hans vej til at blive et konservativt koryfæ tog dog nogle gevaldige omveje, som forekommer utrolige i dag. Men de afspejler også, hvor socialistisk tidsånden var blandt mange af dem, der i starten af 1970erne tilhørte de skrivende klasser.