Ståsteder. Geeti Amiri har skrevet en ægte emancipationsroman, men selv et stærkt sjælsdrama kan ikke beskytte mod en banaliserende skriveteknik.

Skæbnefortælling uden skrivekunst

Gyldendal har et erklæret mål om at udgive flere forfatterstemmer med etnisk minoritetsbaggrund. En absolut honnet ambition, for naturligvis bør litteraturen afspejle den flerkulturelle samfundsvirkelighed. Jeg vil for eksempel gerne læse en roman af en forfatter med kinesisk baggrund, der kan skildre det notoriske parallelsamfund, som forsyner os med forårsruller.

Geeti Amiri er en af de nye stemmer med blandingsbaggrund. Ganske vist har den etablerede samfundsdebattør tidligere skrevet om sit eget liv i en biografi, Glansbilleder (2016), men Mosaik er en roman, som utvivlsomt har bærende træk af det selvbiografiske, og den slags litteratur indbyder til, at man læser bøgerne journalistisk i stedet for æstetisk.

krot
(f. 1964) skriver litteraturkritik, kommentarer og journalistik. Han har skrevet en række essaysamlinger om litteratur, kultur, politik, rejser m.m., blandt andet 'Kvinde på Dronning Louises Bro', 'Frisk fisk til inkaen', 'Den nøgne maskine', 'Soldatens år', 'Ord og handling', 'Det der var' og 'Flugten til Europa', 'Den druknede dreng' om flygtningekrisen som motiv i samtidslitteratur og kunst og senest 'Den sorte mand. Racisme, woke og hvidhed i dansk litteratur'. Desuden tilrettelægger og programvært på radioprogrammer og podcasts til DR P1 og P2.

Andre læser også