Drift. Ole Thomsens bog om Ludvig Holberg er lærd, kampgejl, vild og sær. Der skrives ikke mange af den slags værker længere.
Satirens grønne gift
En bog om Ludvig Holbergs liv og værk, det kunne vel lyde kedsommeligt. Endnu en gennemgang af den kolde og tørre rationalist og hans moraliserende komedier. Men sådan er det foreliggende kæmpeværk emfatisk ikke. Det er en stridslysten og på mange måder mærkværdig bog, der lancerer et direkte modbillede af en rasende, selvironisk, reflekterende, pessimistisk – og langt mere interessant – figur.
Endnu for en generation siden var Holberg en afgørende slagmark for danske litterater, der skulle vise deres værd. Jeg husker, da jeg hørte danskfagets nestor, F.J. Billeskov Jansen, der blev spurgt, om han mon havde læst den nye norske afhandling om Holberg. »Læst? Jeg har så godt som skrevet den!« hvæsede den gamle.
Del:



