Anmeldelse. En hyldest til amatørporno, en undskyldning til franske muslimer, et defensorat for trekantssex og en tilsværtning af en hollandsk pseudokunstner. Michel Houellebecq når vidt omkring på blot 104 nye saftige sider.

Saftig bandbulle fra Houellebecq

PARIS – Ingen anden forfatter ville slippe ustraffet fra så kedsommelig en titel: Nogle måneder af mit liv – oktober 2022-marts 2023. Men når titlens forfatter er Michel Houellebecq, ved man, at man nok kan vente sig både saft og kraft. Så skip de kritiske franske anmeldelser, der har kaldt ham alt fra »klam« til »navlepillende«, og læs i stedet hans seneste flammeskrift, for i denne anmelders øjne er det både intimt, afslørende, afsindig groft og eksplicit malende – grænsende til det direkte frastødende. Kort sagt: en stærkt underholdende bandbulle.

Titlen dækker over et kort, men skandaleombrust tidsrum i forfatterens tilværelse, der bød på to af hinanden helt uafhængige skandaler: hans medvirken i en hollandsk »pornofilm« og en serie heftige verbale udfald mod Frankrigs muslimer.

asmu
(f. 1970) er cand.scient.pol. fra Københavns Universitet og Institut d'Études Politiques d'Aix-en-Provence. Aske er korrespondent i Frankrig, men skriver også om sikkerhedspolitik, europæiske forhold og økonomi, samt sprog, litteratur, kunst, kulturhistorie, mad og (natur)vin. Han har skrevet og bidraget til flere bøger heriblandt Kernevåben i knibe (1998), Turen går til EU (2001), Turen går til Paris (2009), Den rystede Republik - hvad i alverden er der galt med Frankrig? (2020) og Oh La La - Hvorfor er de så franske i Frankrig? (2022).

Andre læser også