I udbrud. Det, der byder mig så heftigt imod, at jeg får lyst til at blive moderadikal hjemmepasser, er ordet »indkøring«. Ordet er ifølge ordbogen beslægtet med »akklimatisering«, »afretning« og »afvænning«.
Ret ind, bryd ud
DJØF-kontoret ved Nørreport er et rædsomt sted. Jeg cykler gerne omveje – bagom Kongens Have eller gennem pisserenderne – for at undgå glasfacaden med Herbert Simons motto: »One finds limits by pushing them.« Her lugter værre af performative effektiviseringsstrategier, ressourceforløb og hovedløs kompetenceudvikling end på Peter Bangsvej 26, Akademikernes A-kasse, som jeg besøgte et par gange i begyndelsen af 10erne.
Jeg er heldigvis for gammel til fremdriftsreformer, teststrategier og læringsplaner. Og mine forældre for venstreorienterede til karakterskalaer. Friskolen, jeg gik på, troede ikke på tal og grammatik. Og således har jeg været forskånet for DJØF-sproget længere end de fleste; for stopklodser, PISA-undersøgelser og kvoteri. Den lykkelige tid er dog forbi. For indkøringen er begyndt.
Del: