En af årsagerne til, at tv-serien Big Little Lies (Store små løgne) – baseret på australske Liane Moriartys 2014-roman af samme navn – blev så populær, var, at den kombinerede efterforskningen af en klassisk mordgåde med radioaktiv femininitet. Fra begyndelsen vidste vi, at der havde fundet et mord sted, men vi vidste ikke, hvem der havde begået det, kun at en eller flere af de fem kvindelige hovedpersoner, iklædt beige, himmelblå, salviegrønt og lidt sindsforstyrrelse, havde været i stand til at bryde ud af silkeskjorten og rollen som curlingmor og udføre et brutalt stykke arbejde: et drab.

Til ingens overraskelse. For igen og igen eksploderede portrættet af overklassekvinderne, og ud over de perfekt rosa læber fløj de mest sindssyge ting, som fik normaliteten til at gå i knæ og genopstå som vanvid. Strindberg og Bergman ville begge have sendt anerkendende nik til de dysfunktionelle dialoger. Og tidligere i år har Moriarty så endelig udgivet en fortsættelse, Store små sandheder, der netop er udkommet i dansk oversættelse.