Princip eller person

På en måde er det timeligt, at udgivelserne Døden er ikke din egen og Mæt af dage sendes parallelt på gaden i disse uger. For hvis man læser bøgerne som en samtale, udveksler de to positioner og to tilgange til debatten om aktiv dødshjælp. Den første siger nej, den anden siger ja, men lige så afgørende er det, at den første argumenterer principielt, mens den anden fortæller en personlig historie. Og det er slet ikke så trivielt, som det lyder. Det illustrerer nemlig det besværlige i at føre en samtale mellem eksemplets frø- og teoriens fugleperspektiv.

I antologien Døden er ikke din egen indrømmer teologen Leif Andersen, at de principfaste let klemmer fingrene i debatten. De fleste forholder sig nemlig til emnet via følelserne eller ud fra personhistorier, og så virker det kynisk, distanceret og uden folkelig appel at ride paragraffer.