Jeg er generelt ikke fan af voldtægtsvitser – det virker som en dum ting at grine ad – men litteraturhistoriens nok bedste af slagsen er digt nr. 16 ved den romerske chokpoet Catul, der i Harald Voetmanns nye oversættelse lyder som følger:

»Pik i røven og munden skal jeg gi jer,/ bitch Aurelius, Furius, din spermsæk,/ I tror, at jeg er skamløs, ud fra mine/ vers, fordi de er så ekstravagante./ Ja, en digter bør té sig artigt selv, men/ digtet skal sguda ikke være dydigt.«