Videnskabeligt. Alle kender Albert Einstein, men færre kender hans direkte modsætning og nære ven, logikeren Kurt Gödel, som han spadserede med på Princeton. I en ny tankevækkende biografi finder vi sammenhængen mellem avanceret matematik og aktuelt brændbare emner som kunstig intelligens, konspirationstænkning og demokratiets skrøbelighed.
Platonisme og paranoia
Når Kurt Gödel ikke tidligere har været grundigt biograferet, er det måske, fordi han forekommer som et særdeles lille liv. Han kuldkastede matematik og logik med sine epokegørende beviser omkring 1930, selv kun midt i 20erne, undslap den blomstrende nazisme i Østrig på kanten af krigen og tilbragte resten af sine dage i USA, på Institute for Advanced Study i Princeton, hvor han ikke lavede meget andet end at foretage sine ikoniske spadsereture med Albert Einstein.
Stephen Budiansky formår alligevel at indskrive dette beskedne liv i en fascinerende historie af lige dele storpolitisk tumult, avanceret videnskab og personlig paranoia.
Del:
