Penstikkeri

Det er for oplagt – men det er det så virkelig, virkelig, vildt massivt meget – at sammenligne den 20-årige Haidar Ansaris debutdigtsamling for Gyldendal, Institutionaliseret, med Yahya Hassan og Yahya Hassan 2, så jeg tænker, jeg i stedet vil sammenligne med den 14 år ældre »unge« digter Caspar Eric, for er det ikke ham, Ansari henviser til i disse linjer fra det hektiske, afsluttende langdigt (hvem er det nu, der også afslutter sin debutsamling med et hektisk langdigt?), skrevet fra og om fængslet, hvor digterjeget efter flere voldsdomme og anbringelser afsoner en dom på fem år for forsøg på manddrab?:

»overskidt personaletoilet/ alverdens kemikalier/ overdøver lugten/ af stresset afføring/ en sidste tur med gulvmoppen/ klatøjet og søvndrukken/ svedige håndflader/ mental udmattelse/ finder noterne frem/ segner under byrden/ låser døren/ napper en morfar/ vagten gennemskuer mig/ og låser mig i arbejdsvægring/ jeg finder en digtsamling i bunken/ en handicappet dansker/ efterstræber anerkendelse/ han skriver godt/ konstaterer jeg«.