Selvbiografi. Angela Merkels længe ventede erindringer er på gaden. Første del om opvæksten i DDR er meget vellykket. Anden del om hendes kanslertid er fyldt med bortforklaringer.
På sporet af den tabte tid
Under flygtningekrisen i 2015 mødte jeg et veluddannet syrisk par på et flygtningecenter i München, hvor kvinden engageret erklærede: »Jeg hader præsident Assad og elsker Angela Merkel, fordi hun vil redde alle syrere.« Dengang var der Merkelmania i store dele af verden, og EU-chefen Jean-Claude Juncker hyldede den tyske Willkommenskultur: »Europa, det er dem, der står på banegården i München og tager imod flygtningene med klapsalver.«
Men den syriske kvinde fortalte også, at der på flygtningecentret var mange andre nationaliteter, især afghanere, der »ikke er ægte flygtninge«, og hendes mand tilføjede forarget: »Afghanerne har ødelagt deres pas og købt syriske i Tyrkiet, fordi det vil give dem asyl i Tyskland.«
Del:
