LONDON – Da briterne stemte for Brexit i 2016, var det blandt andet, fordi de ønskede at løsrive Storbritannien fra EUs indre marked og i stedet handle med mange flere lande rundtom i verden. De ville være »Global Britain«, og øverst på ønskesedlen stod en frihandelsaftale med USA. Sådan én er endnu ikke blevet en realitet, men ifølge Stephen Moore, en af Donald Trumps centrale rådgivere, er der i MAGA-lejren stadig appetit for at indgå en aftale med briterne.

»Jeg har altid støttet en frihandelsaftale med briterne,« sagde Moore til The Times i sidste uge.