Dobbeltganger. Kirstine Reffstrup sammenfletter tæt og flyvsk fabulerende to suverænt fiktive, dirrende skæbner anno 1913 og 1952 i en unik roman, der bør blive et gennembrud, også i Budapest.
Ormehulmaskine
Det eneste, jeg kan komme i tanke om at sammenligne Kirstine Reffstrups helt intenst løsagtige anden roman, Jernlungen, med, er David Lynchs lige så fordømt fordrømte film Lost Highway fra 1997.
Romanen er også en fortabt landevej, eller snarere en fortabt motorvejsfletning, for hvor Lynchs film cirka midtvejs lader én persons liv fortsætte i og som et andet uden på nogen fyldestgørende måde, ud over selve den kunstneriske kraft, at forklare sammenhængen eller nødvendigheden, så zigzagger Reffstrup frem og tilbage mellem to teenagere, en 13-årig polioramt pige, Agnes, i en jernlunge på Blegdamshospitalet i København i 1952 og en 13-årig hverken dreng eller pige, af sine omgivelser bare kaldet »Dreng«, på et privat børnehjem uden for Budapest i 1913.
Del:
