Udkanten. Naturen, det modernes indtog og livet for de såkaldt almindelige mennesker spiller hovedrollerne i nogle af tidens bedste nordiske krimier.

Oprindelige mennesker

Hvert år indstiller de nordiske krimiakademier landets bedste krimi til Glasnøglen-prisen. Denne gang vandt danske Morten Hesseldahl med Mørket under isen, som vi tidligere har anmeldt her i tillægget. Men hvad med det norske, islandske, svenske og finske bud?

Norske Heine Bakkeid lever i hvert fald op til priskandidaturet, når han i St. Avenger fortsat beretter om Thorkild Askes forsøg på at udholde livet, efter at han fem år tidligere blev fyret som forhørsleder ved Oslos politi. Fyringsgrunden var, at Thorkild kørte galt, så hans medpassager blev dræbt. Hun hed Frei og har siden været hans ulykkelige kærlighed. Tabet af både hende og jobbet førte Thorkild ud i medicinmisbrug, indlæggelse og selvmordsforsøg. Havde det ikke været for psykiateren Ulf, ville han næppe have overlevet. Det gjorde han alligevel kun med nød og næppe, fik vi beskrevet i de tre foregående bøger om ham, Jeg vil savne dig i morgen, Mød mig i paradis og Vi skal ikke vågne.

bobj
(f. 1947) anmelder og kommenterer dansk og udenlandsk litteratur, bl.a. historisk litteratur, science fiction m.m. Cand.mag i historie og litteraturvidenskab fra Københavns Universitet og fhv. undervisningsassistent, ekstern lektor og højskolelærer. Bo har skrevet for Weekendavisen siden 1982 og undervejs bidraget til bøger som Lystmord, Henrik Stangerup, I begyndelsen var lyset m.fl.

Andre læser også