Kommentar. Scenen til et litteraturarrangement er en bufferzone mellem den fysiske virkelighed og forestillingsevnens rige. Nu er dette frihedens ingenmandsland under angreb.
Onde tider for forfattere
Jeg lærte først og fremmest Salman Rushdie at kende gennem hans bøger.
Efter udgivelsen af De sataniske vers, den roman, som blev årsagen til fatwaen mod ham, overraskede det mig, at så mange nyhedsmedier begyndte at beskrive Rushdies fænomenale bøger som »modige«. Jeg har aldrig forstået, hvordan litteratur kan være »modig«. Når jeg skriver, forestiller jeg mig noget, og selvom jeg forestiller mig provokerende eller faretruende historier, kræver det overhovedet ikke mod, for det eneste, jeg gør, er at fortælle en historie, der aldrig har fundet sted, i en verden med frit opdigtede personer og i en bog, hvor der står »fiktion« på omslaget. Men at bede fyren på sædet foran mig i biografen om at holde op med at tale i mobiltelefon midt under en film? Det er en anden historie. Det er langt mere skræmmende.
Del:
