Anmeldelse. Når årets Nobelpris uddeles, sender de kinesiske myndigheder Yan Liankes bedste ven over for at besøge ham, så den prisbelønnede forfatter ikke siger noget dumt, hvis han vinder.
Økoaktuel og uforfærdet
Året var 1977, og den senere så prisbelønnede kinesiske forfatter Yan Lianke måtte lige tænke sig om. Hans bedste gæt var, at hans fødselsår var 1958, for i 1959 havde der været hungersnød, og hans mor havde altid fortalt ham, at hveden knejste som guld rundt om landsbyen, da han kom til verden.
Det med hveden tydede desuden på, at han var født i august, så måske kunne sergenten skrive den 24. august? Sergenten noterede og kaldte på den næste. At den 19-årige bondedreng Yan pludselig havde brug for en fødselsdato, kom sig af, at militæret var hans eneste mulighed for at undslippe bondelivets slid og fattigdom.
Del: