Da Johannes V. Jensen i foråret 1900 rejste til Paris som korrespondent for Social-Demokraten, fik han en åbenbaring. Opvokset med sin fars spiritistiske søgen i en del af Jylland, hvor også Indre Mission agiterede, var han særlig modtagelig for sin tids længsel efter noget meningsgivende, når nu den kristne gud ifølge Nietzsches diagnose var død. 

»En længsel, der sad i ham som en metafysisk fantomsmerte,« som DR-sprogredaktør Martin Kristiansen vidunderligt udtrykker det i sin debut, Mytemageren.