Anmeldelse: Byen og dens usikre mur. Haruki Murakamis seneste roman griber bagud i forfatterskabet og folder samtidig fiktionen ind i sig selv. Hans fans vil elske den, og nye vil fortrylles.
Min indre by
Collage: Liv Ajse. Originalfoto: Brigitte Friedrich, Scanpix
Hvis man nu forestillede sig, at en roman var en konkylie. Eller måske en matematisk fraktal? I hvert fald noget Fibonacci-noget, som gentager sin egen form og snor sig mere og mere ind i sig selv. Det er svært helt at sætte ord på oplevelsen. Men de faktiske forhold fortæller Haruki Murakami – den 75-årige japanske romanforfatter, maratonløber og efter sigende også evigt forbigået nobelpriskandidat – selv i et efterskrift i sin nye roman.
»Kernen i romanen Byen og dens usikre mur er en novella (kortroman), som jeg fik udgivet i det litterære tidsskrift Bungakukai i 1980 under titlen Byen, og den usikre mur. Det var på lidt over hundrede håndskrevne manuskriptsider. Selv om den blev trykt, var jeg ikke rigtig tilfreds med indholdet,« skriver Murakami i en rammetekst – efter et 473 sider langt og ret vildt, magisk realistisk ridt.
Del:
