»Er du lykkelig?« kan folk finde på at spørge hinanden. Hvis nogen spurgte mig, ville jeg svare; »ja, i omtrent to timer hver dag.« 

Det er det magiske tidsrum sent om aftenen, inden jeg sover, men hvor jeg ligger i min dunforede dobbeltseng i totalt mørke og lytter til en roman. Her forsvinder dagens fortrædeligheder, og livets ophobede skuffelser betyder ingenting. Heller ikke morgendagens truende krav formår at hævde sig. Der er kun den verden, som en forfatter møjsommeligt har konstrueret til mig, og som et andet menneskes stemme åbner og serverer for min bevidsthed.