Anmeldelse: Del af livet. I Martin Glaz Serups første roman fornemmer man den midaldrendes mands stille resignation. Det var altså sådan, det blev, livet.
Milans indre liv
En ambitiøs roman. I dette udtryk ligger en anerkendelse af en forfatters litterære stræben og kunstneriske og intellektuelle projekt, men også et kritisk forbehold over for udførelsen. Sådan har jeg det med Del af livet, som slår en ny dør op i Martin Glaz Serups forfatterskab, der hidtil har fokuseret på lyrik, lidt essayistik, en del børnebøger og såkaldte chapbooks, altså små hæfter udgivet under mere uformelle former.
Milan er kunsthistoriker med arbejde som gymnasielærer, han er opvokset i Albertslund på den københavnske vestegn, moren var dansk, faren fra Serbien.
Del: