Anmeldelse. Benn Q. Holm har skrevet en melankolsk alvorlig parodi på autofiktionen.
Mellembøgernes forbandelse
Ifølge Danmarks Statistik var der i januar 2023 blot 12 danskere med fornavnet Boi. Navnet er altså meget sjældent, og måske derfor har Benn Q. Holm valgt at kalde sin jegfortæller – og sit alter ego – for netop Boi.
Men hvad sker der, når man giver et gennemsnitsmenneske et undtagelsesnavn? Gennemsnitlig er Boi Wagner nemlig. Helt og aldeles normal som mand, ægtemand, far. Også som forfatter er han temmelig almindelig. Han skriver troligt sine bøger med en vis rutinepræget træthed. Stor litteratur bliver det vist aldrig for alvor, og det virker ikke, som om han er drevet af nogen kunstnerisk nødvendighed.
Del: