Anmeldelse: Suliko. Vil man forstå sovjetmennesket, som igen spøger, er Pirkko Saisios fortryllende Stalin-portræt et godt sted at starte.
Mand af stål
Det er i disse år næppe vanskeligt at forstå tilskyndelsen for en finsk forfatter til at tegne et portræt af fortidens sovjetmenneske i et forsøg på at begribe, hvad der igen er på færde på den anden side af den 1.300 kilometer lange landegrænse. Jeg skal ikke kunne sige, om det er, hvad der har drevet Pirkko Saisio, en af Nordens mest fremragende forfattere, til at skrive Suliko, kun at det er nemt at få tanken.
Den exofiktive roman fortæller Ioseb Besarionis dze Jughashvilis dramatiske liv. Drengen, der fødes i fattigdom i Georgien, slutter sig til Lenins bolsjevikker, træder ind i politbureauet, er afgørende i etableringen af Sovjetunionen, sætter sig på magten, slagter sine modstandere, vinder en verdenskrig og ender i patetisk paranoia, for længst kendt under sit russiskklingende pseudonym: Stalin, stålmanden.



