Mikkel Frey Damgaard fisker ikke kun efter fisk, men efter meningen med sit liv. Det besluttede han sig til for nogle år siden: »Jeg skulle føre en form for dagbog, både over mine oplevelser ved vandet og min sindstilstand.«

I sin forrige bog, Sørgekåben, gik han i dybden med sin dysfunktionelle familie, der aldrig kom sig over faderens selvmord, da forfatteren var otte år: »Jeg havde lært en masse om mine tankemønstre i terapi, men med fiskestangen i hænderne begyndte jeg at tænke, at jeg også følelsesmæssigt kunne nærme mig dybet.«