Udkantsfrankrig. Årets nobelpristager Annie Ernaux lægger Historien med stort H frem, som var det et intimt anliggende.
Livet adskilt i løsrevne sætninger
Det er en stor, omsluttende bølge af varme og menneskelighed, som den franske forfatter Annie Ernaux har sendt ind i læserhjerterne de seneste år, og hendes litterære værk er nu blevet hædret i den øverste ende af skalaen med årets Nobelpris i litteratur. Hun modtager prisen »for det mod og den kliniske skarphed, hvormed hun afdækker det personlige mindes rødder, fremmedgørelse og fælles rammer«, som begrundelsen lød.
Annie Ernaux er født i 1940 i Normandiet, og sit eget liv har hun blotlagt og dissekeret fra barnsben til alderdom i en snes værker, hvoraf flere er oversat til dansk og har begejstret og inspireret både læsere og unge forfattere.
Del: