Bøger

Kommentar. Valget af Annie Ernaux som årets modtager af Nobelprisen i litteratur er et tilbagefald til det, man kan kalde Det Svenske Akademis eurocentriske orientering.

Det litterære udsyns grænse

krot

Med offentliggørelsen af den franske forfatter Annie Ernaux som modtager af Nobelprisen i litteratur 2022 inviterer Det Svenske Akademi til et par småkritiske spørgsmål, som aldrig bliver besvaret, kun pareret. Spørgsmålene handler på ingen måde om Annie Ernaux' værdighed som pristager, kun om det klassiske og solide valgs forudsigelighed.

I Det Svenske Akademi vil man sandsynligvis tænke på dagen i dag som det definitive farvel til den dybe krisetilstand, der begyndte i efteråret 2017, da Dagens Nyheter afslørede det daværende akademimedlem Katarina Frostensons mand, Jean-Claude Arnault, som en seriekrænker, der nød godt af Akademiets beskyttelse, opbakning, økonomi og lejligheder.

krot
Klaus Rothstein
(f. 1964) skriver litteraturkritik, kommentarer og journalistik. Han har skrevet en række essaysamlinger om litteratur, kultur, politik, rejser m.m., blandt andet 'Kvinde på Dronning Louises Bro', 'Frisk fisk til inkaen', 'Den nøgne maskine', 'Soldatens år', 'Ord og handling', 'Det der var' og 'Flugten til Europa', 'Den druknede dreng' om flygtningekrisen som motiv i samtidslitteratur og kunst og senest 'Den sorte mand. Racisme, woke og hvidhed i dansk litteratur'. Desuden tilrettelægger og programvært på radioprogrammer og podcasts til DR P1 og P2.
krot@weekendavisen.dk

Andre læser også

  • Bøger
    Abonnement
    Livet adskilt i løsrevne sætninger

    Udkantsfrankrig. Årets nobelpristager Annie Ernaux lægger Historien med stort H frem, som var det et intimt anliggende.

    Oplæst
    Erik Steffensen
  • Bøger
    Abonnement
    Hvad spillede radioen, da far greb kniven?

    Sommervold. Den nykårede nobelpristager Annie Ernaux’ bagkatalog finder vej på dansk: Skammen er (endnu) en køligt registreret, selvbiografisk smerteroman.

  • Bøger
    Abonnement
    Angelsaksisk armod

    Kommentar. Vores ensidige fokus på engelsksproget litteratur vidner om en begrænset sproglig formåen, der begrænser vores kulturelle udsyn.