2021 var et UFO-år.

Pentagon anerkendte officielt fænomenet, og den amerikanske kongres vedtog at etablere en permanent enhed, der fremover vil briefe de amerikanske politikere om UFOer. Meget tyder således på, at 2022 også vil stå i den flyvende tallerkens tegn. Men hvor skal man begynde som boglæser, hvis man vil vide mere om et emne, som de fleste møder med en vis, sund skepsis, og som forekommer både uoverskueligt og fyldt med kilder af tvivlsom karakter?