Jeg har i to år forgæves forsøgt at fange Sylvain Tesson på tomandshånd. Første aftale gik fløjten, fordi han skulle til Galapagos, og den næste gang måtte han aflyse, fordi han skulle til Fransk Guyana og jungletrekke med Fremmedlegionen. Men denne gang dukker han op, let forsinket, på et hotel i det indre København, og giver mig et håndtryk, der vidner om årelang erfaring med klippeklatring. Han undskylder sin forsinkede ankomst og sender sin smukke og 20 år yngre kæreste, politolog og essayist Catherine Van Offelen, videre med en hastig deklaration om, at hun »netop har udgivet et værk om filosofi hos Gallimard«, et førende fransk forlag.

Ved at genfinde opdagelsesrejsen, skaber forfatteren Sylvain Tesson sin egen art autofiktion. 
Ved at genfinde opdagelsesrejsen, skaber forfatteren Sylvain Tesson sin egen art autofiktion.  Foto: Patrisk Swirc, Modds

Han bremser op i hotellobbyen, roder rundt i sin lædertaske, som er fuld af bøger, og vrissen-mumler noget om »det forbistrede mørke«, hvorefter han pludselig som en anden speleolog står med pandelampe på og frem af taskens indre drager en ultralet regnfrakke, en poesiantologi på cirka 150 gram og en lille patineret notesbog med Edvard Munchs portræt af Friedrich Nietzsche klæbet på bagsiden med tape.