William Blake skabte sin egen mytologiske verden, som han udfoldede hæmningsløst i det, han betragtede som sit hovedværk, Jerusalem. Giganten Albions emanation, og færdiggjorde de sidste år af sit liv.

Kaster man sig uforberedt ind i læsningen, forstår man ikke en lyd: »Der er et Tomrum uden for Eksistensen, som, hvis man trænger derind,/folder sig sammen om sig selv og bliver til et Moderskød. Sådan var Albions Leje, et behageligt, Skyggefuldt Hvilested, kaldet Albions skønne Land.«